Autisme er ikke en sygdom, det er en neurologisk forskel – og én del af det neurodivergente spektrum. Her finder du klar, fordomsfri viden om autisme og hverdagen med autisme.
Autismespektret
Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en samlet betegnelse for en bred vifte af udtryk for neurodivergens. Ingen to autistiske er ens— spektret er bredt, og mange kombinationer af styrker og udfordringer er mulige.
Den medicinske forståelse af autisme er under konstant udvikling. I dag bruger man ét samlet spektrum i stedet for separate diagnoser som Aspergers syndrom og infantil autisme.
Autisme identificeres typisk ved forskelle inden for fire overordnede områder, men husk: det er et spektrum, ikke en checkliste.
Vidste du det?
Anslået 1-2% af alle mennesker, svarende til over 700.000+ danskere, har en neurodivergent profil. Mange er dog endnu ikke diagnosticerede.
Forskel i, hvordan man kommunikerer, fortolker sociale signaler og interagerer med andre.
Stærkt behov for forudsigelighed, rutiner og systematisk tænkning. Intense interesser.
Over- eller under-følsomhed over for lyd, lys, lugt, smag og berøring.
Udfordringer med planlægning, skift af fokus, hukommelse og tidsfornemmelse.
Myter og fakta
Der eksisterer mange misforståelser om autisme. Her rydder jeg op i de mest udbredte myter.
Autistiske mennesker har ingen empati.
Autistiske personer kan have stærk empati, men udtrykker den ofte på andre måder. Studier viser, at mange autistiske personer faktisk føler dyb empati, men de kan bare have svært ved at vise det på de forventede måder.
Autisme skyldes dårlig opdragelse.
Autisme er en neurologisk forskel, der er til stede fra fødslen. Forskning viser, at genetiske og biologiske faktorer spiller en central rolle. Forældre og opdragelse har ingen indflydelse på, om et barn er autistisk.
Alle autistiske er geniale inden for ét område.
Mens nogle autistiske har særlige interesser eller færdigheder, er dette ikke universelt. Autismespektret er meget bredt og forskelligartet, og ingen to autistiske er ens.
Autisme kan helbredes.
Autisme er ikke en sygdom, men en neurotype— en del af menneskelig neurodiversitet. Man hverken skal eller kan "helbrede" autisme. Målet er at støtte autistiske mennesker i at trives og leve gode liv på egne betingelser.
Autistiske kan ikke have nære relationer.
Mange autistiske har dybe og meningsfulde venskaber, parforhold og familiebånd. De måder, de danner og vedligeholder relationer på, kan se anderledes ud, men de er ikke mindre ægte.
Autisme og ADHD er kun noget, drenge har.
Autisme og ADHD forekommer hos alle køn, men er historisk set underdiagnosticeret hos piger og kvinder, da de oftere lærer at "maskere", altså at efterligne neurotypisk adfærd for at passe ind.
Autistiske mennesker skal "fikses".
Autisme er ikke en fejl, der skal rettes— det er en naturlig variation i menneskelig kognition. Målet bør være støtte, tilgængelighed og inklusion, ikke normalisering. Autistiske mennesker behøver ikke at ændre sig for at passe ind i verden; omgivelserne skal tilpasse sig dem.
Vigtige begreber
En guide til de vigtigste termer inden for autismeforståelse.
Tilstanden at have en hjerne, der fungerer anderledes end den neurologiske majoritet. Bruges om den enkelte person, modsat neurotypisk.
Den naturlige variation i neurologiske typer hos mennesker som helhed. Begrebet fremhæver, at neurologisk mangfoldighed er en styrke for samfundet, og ikke en fejl der skal rettes.
Adjektiv der beskriver fællesskaber, miljøer eller grupper, som indeholder og anerkender mange neurologiske varianter. Et neurodivers samfund giver plads til alle neurotyper.
Et emne eller en aktivitet som en neurodivergent person er intenst og dybt optaget af. Sær-interesser er en kilde til glæde, identitet og ekspertviden— ikke blot en "hobby".
Når neurodivergente bevidst eller ubevidst skjuler deres træk for at passe ind socialt. Kan føre til udbrændthed.
En ufrivillig reaktion på overbelastning, hvor kroppen og sindet mister kontrollen. Ikke en tantrum eller opførselsproblem.
En reaktion på overbelastning, hvor man trækker sig ind i sig selv og bliver ude af stand til at kommunikere eller handle.
Selvstimulerende adfærd som at gynge, klappe eller nynne. Hjælper med at regulere sanserne og følelser.
Kognitive evner til planlægning, organisering, skift af opgave og impulskontrol. Ofte udfordrende for neurodivergente.
Hjernens måde at bearbejde sanseindtryk. Mange neurodivergente er hyper- eller hypo-sensitive over for lyde, lys osv.
Hjælpemidler til kommunikation for ikke-talende eller minimalt talende folk med neurologiske problemer.
Hvad er AAC?(åbner i nyt faneblad)En metafor for begrænsede energiressourcer hos folk med kroniske tilstande, herunder mange neurodivergente.
Spoon Theory(åbner i nyt faneblad)FAQ
De mest stillede spørgsmål om autisme.
Autisme (eller autismespektrumforstyrrelse, ASF) er en neurologisk forskel, der påvirker, hvordan man oplever og interagerer med verden. Det handler om forskelligheder i social kommunikation, sensorisk behandling og adfærdsmønstre. Autisme er et spektrum, og ingen to autistiske er ens.
Spektret beskriver den store variation i, hvordan autisme viser sig. Nogle autistiske har brug for meget støtte i dagligdagen, andre er fuldt selvstændige. Udfordringer og styrker varierer enormt fra person til person. Tidligere brugte man betegnelser som Asperger's syndrom og infantil autisme, men disse er nu samlet under ét spektrum.
En autismediagnose stilles af specialiserede fagfolk— typisk psykologer eller psykiatere —gennem samtaler, observationer og standardiserede tests. Der er ingen blodprøve eller scanning, der kan påvise autisme. Mange får først en diagnose i voksenalderen, særligt kvinder og non-binære, fordi diagnosticeringskriterierne historisk har taget udgangspunkt i drenge.
Masking eller camouflering er, når autistiske personer bevidst eller ubevidst skjuler autistiske træk for at passe ind socialt. Det kan inkludere at imitere andres sociale adfærd, undertrykke stimming eller tvinge sig selv til øjenkontakt. Masking er mentalt udmattende og forbindes med øget risiko for autistisk udbrændthed.
Mange autistiske oplever sensorisk over- eller underfølsomhed, eller begge dele på forskellige tidspunkter. Det betyder, at sanseindtryk som lyd, lys, lugt, berøring eller teksturer kan opleves meget stærkere eller svagere end for de fleste. Sensorisk overbelastning kan føre til ekstrem ubehag, nedlukning eller meltdowns.
Autistisk udbrændthed opstår, når en person over tid har brugt for mange ressourcer på at tilpasse sig neurotypiske omgivelser— ofte gennem masking. Det kan vise sig som ekstrem træthed, tab af færdigheder man normalt mestrer, og øget sensorisk følsomhed. Det adskiller sig fra almindelig stress og kræver tid og ro at komme sig over.
Forskning tyder på, at genetik spiller en betydelig rolle. Autisme forekommer oftere i familier, hvor andre familiemedlemmer også er autistiske eller neurodivergente. Der er dog ikke én enkelt gen-variant, der forklarer autisme; det er et komplekst samspil mellem mange faktorer. Autisme skyldes ikke opdragelse, vaccines eller kost.
Autisme og ADHD er begge udtryk for neurodivergens og forekommer ofte sammen. Studier tyder på, at op til 50-70% af autistiske også har ADHD. De deler overlappende træk som vanskeligheder med eksekutive funktioner og sensorisk følsomhed, men er to adskilte diagnoser med forskellige kernetræk.
Udforsk ressourcebiblioteket eller læs om, hvordan du kan støtte autistiske elever i uddannelse.